fredag den 25. februar 2011

International Food Fair på skolen

Èn gang årligt afholder pigernes skole salg af de forskellige landes madspecialiteter. De kalder dagen for International Food Fair-dag. Pengene går til...gæt tre gange: nemlig velgørenhed. Med 52 nationaliteter repræsenteret på skolen bliver det til lidt for mange boder. Nogle af landene er derfor samlet. For eksempel Italien, Frankrig og Spanien sammen, de latinamerikanske lande sammen, og de nordiske lande som en enhed. På billedet herover er mødre fra Danmark, Sverige og Norge samlet til planlægningsmøde.
I Sri Lanka var vi danskere kendt for at være meget præcise med hensyn til tidspunkter. Her i byen er mit indtryk, at vi er kendte for at være meget strukturerede og effektive. Jeg skal da også lige love for, at vi - til trods for repræsentanter fra tre forskellige skandinaviske lande og uden større kendskab til hinanden - var enige om, at et godt møde består af et mål, en dagsorden og en tidsplan. Ren fornøjelse af opleve modsat alle de der "lalle-snikke-snakke-møder", som jeg nogen gange deltager i.
Mødets første spørgsmål: Hvilket sprog taler vi? Nordmændene kan forstå både danskere og svenskere. Svenskere og danskere forstår til gengæld ikke så godt hinanden. Vi blev enige om at forsøge os frem på Skandinavisk. Personligt synes jeg, at det er anstrengende at skulle forstå hinandens skandinaviske. Jeg foretrækker engelsk, men nu er jeg heller ikke født med sprogøre.

I går, fredag den 25. februar 2011, var så dagen, hvor vi mellem kl. 13 og 16 stillede op på skolens græsplæne sammen med alle de andre lande og solgte af vores mange forskelligartede kager. Vi besluttede at indrette en udendørs café og udelukkende sælge kager fra de nordiske lande. Det viste sig at være en god ide, da ikke mange af de andre havde sødt med.

Herunder står Sarina i boden.
Stella stod der også.
Flere af Sarinas jævnaldrende og venner stod i boden. Det er ret godt, at de er så mange jævnaldrende, og at de har det så godt sammen. A propos sprog, så snakker de stort set kun engelsk med hinanden.
Brunsviger... mmm, jeg måtte købe tre stykker. Bare for at støtte projektet.
Norske kagemænd.
Sådan så skolens græsplæne ud.
Pippe Langstrømpe - eller Pippi Longstockings, som hun hedder på engelsk - var selvfølgelig med os.

Sri Lanka var der.
Japan mødte op med det lækreste sushi.
Bangladesh havde deres variant af Rice and Curry.
Afrikan havde en festlig bod og optrådte selvfølgelig med "This time for Africa", så alle vuggede med.

Jeg er vild med disse arrangementer, hvor forskellige dufte, lugte, sange, danse, udsmykninger, sprog blander sig på kryds og tværs og danner en god stemning. Det er da oplagt at lade de mange kulturer præsentere sig ved smagsprøver og lade pengene herfra gå videre til velgørenhed.

1 kommentar:

  1. Brunsviger i Bangladesh - et koncept der er kommet for at blive :-)

    SvarSlet