lørdag den 26. februar 2011
En ny uge venter
Kort karriere som posedame

Farvel og god tur til Sarina
Fra i formiddags: Syvende klasser samles i skolens forhal inden afgang til lufthavnen.fredag den 25. februar 2011
International Food Fair på skolen
Èn gang årligt afholder pigernes skole salg af de forskellige landes madspecialiteter. De kalder dagen for International Food Fair-dag. Pengene går til...gæt tre gange: nemlig velgørenhed. Med 52 nationaliteter repræsenteret på skolen bliver det til lidt for mange boder. Nogle af landene er derfor samlet. For eksempel Italien, Frankrig og Spanien sammen, de latinamerikanske lande sammen, og de nordiske lande som en enhed. På billedet herover er mødre fra Danmark, Sverige og Norge samlet til planlægningsmøde.
Stella stod der også.
Flere af Sarinas jævnaldrende og venner stod i boden. Det er ret godt, at de er så mange jævnaldrende, og at de har det så godt sammen. A propos sprog, så snakker de stort set kun engelsk med hinanden.
Brunsviger... mmm, jeg måtte købe tre stykker. Bare for at støtte projektet.
Norske kagemænd.
Sådan så skolens græsplæne ud.
Pippe Langstrømpe - eller Pippi Longstockings, som hun hedder på engelsk - var selvfølgelig med os.
Sri Lanka var der.
Japan mødte op med det lækreste sushi.
Bangladesh havde deres variant af Rice and Curry.

Jeg er vild med disse arrangementer, hvor forskellige dufte, lugte, sange, danse, udsmykninger, sprog blander sig på kryds og tværs og danner en god stemning. Det er da oplagt at lade de mange kulturer præsentere sig ved smagsprøver og lade pengene herfra gå videre til velgørenhed. tirsdag den 22. februar 2011
En mærkelig historie
På sightseeing i Gulshan 2
Emma og jeg tog en tur på gåben og senere i rickshaw i shoppingområdet tæt på vores bolig.mandag den 21. februar 2011
Forlænget weekend i Kuala Lumpur, Malaysia
Er du til gadekøkkener, så er Jalan Alor stedet. Her frisk fisk. Choose yourself.
Oplyste Twin Towers i baggrunden.
Fra hjertet af kvarteret, Bukit Bintang. tirsdag den 15. februar 2011
Et års dag
mandag den 14. februar 2011
Tre piger, som hygger sig
Stellas klasse, AIS/D, januar 2011
Øverst: Læreren fra Canada. Super, super lærer, skulle jeg hilse og sige fra Stella: "He's so awesome". Jens og jeg er også "vilde" med ham.søndag den 13. februar 2011
Så kom hun endelig...
Emma landede med stort smil i formiddags. Forbavsende frisk og har kørt igennem dagen uden at sove indtil nu her til aften, hvor øjnene begyndte at klø for meget. Her er Sarina og Emma krybet til køjs. Godt gemt under myggenet, så de kan sove i fred. Stella var faldet i søvn på det andet værelse. lørdag den 12. februar 2011
Besøg på porcelænsfabrik
I dag, lørdag, tog vi en mindre delegation fra klubben afsted til porcelænsfabrikken Shinepukur, der ligger cirka 2 timers kørsel fra vores kvarter. En lidt hård tur efter en fornøjelig nat med alt godt til ganen af spiseligt og drikkeligt. Jeg har tidligere skrevet om porcelænindustrien her i Dhaka og i Sri Lanka. Lad mig afsløre, at det var et rigtig interessant besøg.
Step 1. Porcelænsler direkte importeret fra Kina. Ligger her i pølser, klar til at blive skåret i skiver.
Ham her former lige en tallerken af en skive ler.
Hende her former kanten på koppen.
Der sættes hank på koppen.
Her formes tepotter. Formen fyldes med flydende ler og tørrer på 20 minutter.
Sådan ser formen ud indvendigt.
Resultatet.
Ham her "maler" porcelænet ved at dyppe porcelænet (og armen) ned i en baljefuld maling. Herefter kommer det i en ovn for anden gang.
Disse kvinder dekorerer porcelænet.
Dekorationen sker ved brug af vandmærker eller hvad sådan nogle hedder.
Så skal det i endnu en ovn - for tredje og sidste gang.
Herfter pakkes det. Alt i alt en produktion, hvor mange led involverede flere mennesker end maskiner.
Klar til eksport.
Her et lille udsnit fra det norske design Wik & Walsøe.
Showroom. Jeg købte en Wik & Walsøe vase samt nogle tilhørende små skåle. Jeg kunne have købt hele sæt til absolut ingen penge. Helt sindssygt billigt, men jeg står bare ikke lige og mangler et stel til 24 personer. Desuden skal det jo til DK på et tidspunkt, så jeg besindede mig.
H&M udsalg igen
Så har jeg været til H&M udsalg igen. Same procedure as last time. Resultatet: En posefuld med basistrøjer. Pris: Cirka 200 kr. I begyndelsen var tøjudsalgene noget forvirrende - især H&Ms hvor tøjet ligger i bunker på borde, uden noget som helst system -, men nu hvor jeg er blevet mere rutineret, går det nemt og forholdsvist hurtigt med at samle til mig, sortere, betale og komme ud igen - smilende.
fredag den 11. februar 2011
Mere cricket
Ved åbningsceremonien den 17 februar vil Bryan Adams synge. Han bliver den eneste vestlige kunstner, der optræder. Ceremonien vil alene via tv kanalen ESPN blive broadcastet til 200 mio mennesker.
tirsdag den 8. februar 2011
Blokering af blogspot?
Jeg plejer at skrive, at I nok skal høre nærmere. Det skal I også nok, jeg ved blot ikke hvornår jeg får mulighed for at komme på og skrive til jer igen. Forhåbentligt varer det ikke længe. Ellers er jeg til at få fat i på Facebook eller mia.bastrup@gmail.com
En aften i coachingens navn
Billede: Invitation skrevet på mit nye brevpapir ;-)Mandag aften gav jeg en introduktion til coaching for et mindre antal personer. Arrangementet skulle have været afholdt på den amerikanske skole (pigernes skole), men den aflyste pga Hartal (strejke). En af vores venner tilbød sit firmas mødelokale til afholdelse af introduktionen.
Bagefter kunne jeg overhovedet ikke huske, hvad jeg havde sagt. Jeg var blot tilfreds med følelsen af at være kommet af med de rigtige budskaber og viden om coaching. Jeg har fået positiv feedback og opmuntring om at afholde et aftenarrangement i klubben. Det vil jeg gerne - alt hvad der har med coaching at gøre, involverer jeg mig gerne i. Men det må blive i april, for i marts kommer designeren, Charlotte, fra Sri Lanka, og vi skal afholde smykkeaften igen.
Interkulturelt Flamingo arrangement
Flamingo i Dhaka? Why not?Lørdag aften var der interkulturelt Flamingo arrangement i klubben. En af medlemmerne er en fantastisk dygtig flamingodanser, og hun underviser flere hold om ugen i klubben. Denne aften var der dels optræden ved Flamingo-holdene og dels ved nogle børn fra en af byens utallige slumskoler til musikken fra to musikere fra Sverige, der spillede sammen med bengalske musikere. En absolut fornøjelig - og interkulturel - aften.

Forfængelighed
Folk i Asien er mørkhudede og sorthårede. Surprise?! Nej, vel, det ved alle. Hvorfor skriver jeg så om det? Fordi jeg synes, at I skal vide, at folk i Asien (tilpas generaliseret udtryk) farver deres hår sort indtil de er langt op i 50’erne. De gjorde det på Sri Lanka, og de gør det her. Og jep, jeg taler om både kvinder og mænd. Så sorthårede er de altså heller ikke. De er blot forfængelige. Det er lidt pudsigt det her med ikke at have ret mange penge, og så alligevel gå i nystrøget skjorter og kjoler, have mobiltelefoner og farvet hår. Men sådan vil jeg tillade mig at sige, at det hænger sammen.
Feministisk udbrud
Uh, jeg kan blive så forarget, når jeg oplever, hvordan mænd står lige så arrogant og utilnærmelige i forretningerne, mens kvinderne knokler med at servicere, ekspedere, pakke etc. De mænd tjener overhovedet ikke deres løn hjem. Det er bare så mandsdominerende en kultur, som jeg får pip af. Jeg har sagt det før, og jeg skriver det også gerne, hvis det her land blot forstod at benytte sig at kvinderne på arbejdsmarkedet, ja, så ville det gå en helt anden udvikling i møde. Men sådan er det nu engang ikke, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, blot bare lige øffe om her, så jeg kan få luft. Tak for at du lyttede.
Stellas sportsdag
Stævnet var utrolig godt arrangeret bl.a. med én lærer til at forklare reglerne for én elev lige inden de skulle løbe. Det kan de altså bare de amerikanere.




