I dag har vi fået en mail fra klubben. To af klubbens tennistrænere har kvalificeret sig til Davis Cup Tennisturnering. Davis Cup er en årlig, prestigefyldte turnering for mandlige tennislandshold. I alt seks spillere repræsenterer Bangladesh. Sidste år kvalificerede den ene af vores trænere sig, og han endte med at få dækket to måneders løn samt få tennisudstyr for medlemmernes sponsorpenge. Manageren fra klubben skriver til os, at det er op til hver enkelt medlem om de vil og med hvor mange penge, vi hver især vil sponsere klubbens to spillere.
På den ene side kan man sige, at vi - klubmedlemmerne - ikke har noget forhold til personalet og for den sags skyld heller ikke bør have det. De er alle ansat i klubben med hver deres funktion (rengøring, administration, køkken, tjener, bartender, tennistræner, gartner, pedel etc.). På den anden side kan man sige, at det ikke kan undgås, at man udvikler et forhold til disse kendte ansigter, som hver evig eneste dag smiler til os alle, mens de spørger "How are you?" eller "Anything you'd like me to bring?". De ser os ædru og halv- og helfulde, smile, grine, græde, spise, svede, med tøj, uden tøj=i bikini/badeshorts, i møder, heftige diskussioner, vågne og sovende på drømmesenge med åben mund og savl løbende ned ad hagen. De ser os morgengrimme til sporten, og stylet til festerne. Jeg tror faktisk, at de ved en del mere om os, end vi sådan lige går rundt og tænker over.
Nogle gange sker det, at de ansatte eller deres nærmeste pårørende kommer til skade eller på anden vis behøver hjælp - lig med behøver en stor sum penge. Den gamle bestyrelse kom derfor med et forslag til godkendelse i lørdags på den årlige generalforsamling: At oprette en fond til de ansatte. Dette forslag fik fuld opbakning, og medlemmerne bad endda bestyrelsen om at lade det være et større månedligt beløb, der skal overføres til fonden fra hvert medlemsskab. Det er nu op til den nyvalgte bestyrelse at beskrive en politik for administration af fonden.
Alt det her er egentlig meget udansk og negativt set kunne man sige, at det blot afspejler nogle rige medlemmer og fattige medarbejdere. Jeg vælger at sige, at ovenstående to eksempler tydeligt viser, at vi har et forhold til de ansatte, at vi værdsætter og respekterer deres arbejde og indsats, og at vi får det bedste ud af situationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar