Stellas fødselsdagsfest

Fredag aften holdt Stella fødselsdagsfest for 6 piger fra hendes årgang. Middagen stod på pizza og bananasplit og efterfølgende slik-orgie. Det hele blev indtaget, mens musikken spillede (højt) fra anlægget. Der blev synget karaoke, danset, sminket, klædt ud, snakket, pjattet, grinet (som kun 11 årige kan). Jens var på kursus, Sarina skulle tidligt op og gik derfor tidligt i seng. Jeg lagde mig ind i soveværelset med to dvd'er, en dvd portable, høretelefoner og en bunke ugeblade. Ugebladene blev jeg hurtigt træt af. Jeg blev bare sulten af at læse alle opskrifterne med ingredienser, der ikke kan købes her. Det hjalp at tage høretelefonerne på og se dvd - så kunne jeg ikke høre tøserne i rummet ved siden af.
Lige før sengetid var der kåring af "flotteste pyjamas". Kl. 01.30 blev lyset slukket, og ret hurtigt efter holdt snakken op.
Stuen med alle madrasserne. Stella havde ifølge eget udsagn en super aften/nat/morgen.
Forskellene mellem en tilsvarende fest i Danmark og så denne fest er først og fremmest, at jeg for hovedparten ikke kender pigernes forældre. Jeg ved ikke engang, hvordan de ser ud. Pigerne bliver jo kørt i skole med bus. Skolefesterne er uden forældre, og forældremøderne er uden børn, så hvem der hører til hvem, ved jeg ikke. Når de leger sammen er det enten en chauffør eller en nanny, som henter og bringer, så det giver mig heller ikke noget indtryk.

Forskellen er også, at fødselsdagsbarnet må invitere lige nøjagtigt hvem hun vil. Der er ingen hensyn til, at det skal være pigerne fra klassen. Og vil hun mikse med veninder fra vejen eller andre veninder, så gør hun bare det. Pigerne er alligevel vant til at møde nye mennesker.

Den tredje forskel er, at der er tale om ret selvstændige unge damer, som er vant til at omgås og organisere deres liv med maid og chauffører selv. Vi forældre aftaler ikke noget internt. Det gør pigerne. Faktisk var det lidt skægt at se, hvordan de slet ikke lod mærke til, når jeg engang i mellem kom ud fra soveværelset og rendte gennem rummet og ordnede nogle ting. De er vant til, at personalet også er i lejlighederne. De måtte dog sande, at hos familien Bastrup håndhæver vi stadigvæk gamle dyder som selv at skulle gå ud med sin tallerken, at hjælpe med borddækningen etc. Men det havde de tilsyneladende heller ikke noget imod, så det var jo fint.