søndag den 13. marts 2011

Tilbage til normalen

Udsigten fra vores kontor. I kan ane slum på den anden side af floden.

Så er Charlotte rejst retur til Sri Lanka med en masse ordrer på manchetknapper, ringe, øreringe etc. Det har været en herlig uge. Nu er jeg tilbage til normalen, dvs. uden gæster indtil den 20. april, hvor mine forældre lander i Dhaka. Jubiii, det glæder vi os vildt og inderligt til.
Ind imellem skal Jens på skiferie, og der er tennisturnering, hvor ingen af os dog deltager andet end som tilskuere. Jens døjer stadig med tennisalbue, og jeg har først lige lært at serve ordentligt. Og så er der sket det herlige, at jeg har fået kunder i min coach-biks. Jeg har efterhånden nogle coach-sessions om ugen og et par seancer med team-coaching/building for virksomheder. Det er vildt fedt. God uge til jer også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar