Dhakas mange ansigter

Hvordan er Dhaka? Grim, stor, trist, overfyldt, varm, fugtig, muslimsk, larmende, mandschauvenistisk, fattig, elendigheden selv!? Samtidig er den fascinerende, unik, historisk, solrig, grøn, farverig, smuk og fyldt med smilende mennesker som dig og mig. Den er det hele! Udfordringen består i at SE det og RUMME det. Nogen gange kan jeg ikke rumme den, men det fortæller mere om mig end om byen.

Fordi byen har så mange sider og historier, er den svær at fotografere. Mens vi boede i Sri Lanka tog vi massevis af billeder. I den tid vi har boet i Dhaka har vi stort set kun taget billeder, når vi har været på ferie. For hvad er der at tage billeder af her i byen? MASSER. Men vi har haft svært ved at tage billeder af elendigheden, og af bengalerne, som har taget billeder af os, mens vi tager billeder af dem!

Her på faldrebet inden hjemrejsen ønskede vi os et minde fra byen - ikke bare en taske eller en af deres mange fantastiske genbrugsting. Noget mere meningsfyldt. Så vi har købt fire fotografiere. Vi har fundet to herboende expats, som har forstået og formået at indfange DHAKA.

De tre første billeder er taget af en dansk amatørfotograf, som i den grad har evnen til at få øjenkontakt med de lokale og trække den store historie ind i et enkelt motiv. Vi er hans første kunder nogensinde, men garanteret ikke de sidste. Hans personskildringer er dragende. Faktisk var der mange af hans billeder, som vi var interesseret i, men nogle af dem kunne jeg bare ikke have hængende i mit hjem, for de er for realistiske med alt hvad det indebærer af ansigtsudtryk og omgivelser. Kald mig bare ekskapist.

De to første billeder er fra Old Dhakas slum, men se lige de ansigtsudtryk.

Det tredie, nedenfor, viser et smilende barneansigt, som jeg har set så mange af. Han kigger på mig (!) fra en rickshaw (en pæn af slagsen). Han skal nok sprede glæde i vores hjem i DK.
Det sidste billede her er taget af en finne, hvis billeder primært er motiver fra naturen og af miljøet - uden personer på. Hun har taget dette billede af en mand og lille dreng midt i en ananasplantage. Jeg faldt for billedet med det samme. Måske også lidt fordi at vi har set så mange ananasplantager i Sri Lanka. Dejlige minder.
Med disse fotografier føler vi, at vi har et stykke Dhaka med hjem. Et stykke, der giver os associationer til det mangfoldige Dhaka, som vi gerne vil huske - og rumme.

PS.

Til dem, som bor i Dhaka:

TIVOLI Gallery på Gulshan 2 markedet kan anbefales til at ramme billeder ind. Anbefalingen sker på baggrund af både pris, kvalitet og leveringstid, hvilket ikke er så ringe endda her.