tirsdag den 7. juni 2011

Stellas store dag

Billedet: Stella får overrakt sit certifikat af sin lærer.
(Jeg undskylder billedekvaliteten, men vores kamera er gået i stykker, så jeg havde kun min mobil uden zoom).

Der var ceremoni for alle femte klasserne i dag. De har alle bestået femte klasse og er nu klar til Middle School. Stella blev bedt om at komme på scenen sammen med de andre elever, som skal forlade skolen. Her sagde hendes lærer og et par klassekammerater et par ord til hende. Læreren sagde blandt andet, at Stella "is a very hardworking girl and the one who's shown the most maturity growth during the year" En af kammeraterne, en pige, sagde: She's known as The awesome hyper girl and I'd say that it's true". Den anden kammerat, drengen, sagde: "To me you're amazing and you are good at soccer and we will sure miss you on the field". Selv svarede Stella kort: "This has been the best year of my life. Thanks to everybody!" (om så jeg havde haft et kamera der virkede, så havde jeg ikke kunnet se ud af linsen for bare tårer).

Billedet nedenfor: Femte klasserne optræder med Waving Flag som en tak til skolen og lærerne. Under dansen afslørede Stellas ansigt (for mig som kender hende), at hun kæmpede med tårerne, men det blev hurtigt til smil.
Herunder står Stella i midten, forreste række.
Og her med hendes kære, kære lærer fra Canada. We will miss him so much.
T-shirten fik hun i afskedsgave af skolen.

Steen og Stoffer på t-shirten: What if we weren't together anymore? What if aliens come and take you? Or you move away? Or I loose you? You know what, we will NEVER be apart, because you'll ALWAYS be in my HEART!
Herunder er Stella sammen med Rebecca (Tyskland) og Astrid (Danmark).
og her sammen med (fra venstre) Isobel (England), Laura (Schweiz/Vietnam) og Belle (USA).Og her sammen med Samiya (Indien).
Efter denne emotionelle formiddag, var det ren befrielse at skulle spille tennis. Så i 35 graders fuld sol midt på dagen slog jeg det hårdeste jeg kunne til bolden og fokuserede 100% på mine slag, mens jeg slog alle øvrige tanker ud af hovedet. Men følelserne beholdt jeg, for det er et stort privilegium, at ens datter har haft så fantastisk et skoleår, at vi begge i forbindelse med afslutningsceremonien var dybt rørte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar